Kevin Mikkelsen

Daglig leder med ansvar for internationalt samarbejde og onboarding af medlemmer og frivillige

kemi@psykedeliskdannelse.dk
LinkedIn

Kevin har en bachelorgrad i Kulturstudier og Socialpsykologi fra Roskilde Universitet. Han studerer nu til psykoterapeut ved Human Education Group.

I starten af 2021 begyndte Kevin at tage de første spadestik til det socialøkonomiske kooperativ Center for Psykedelisk Dannelse ApS. Hermed begyndte arbejdet på et fællesskab baseret på kritisk og empatisk dialog og uddannelse omkring psykedelika i Danmark.

Kevin brænder for et aktivt medborgerskab – at udforske og fremme løsninger på nogle af de udfordringer vi som samfund står overfor. Han har derfor mangeårig erfaring med både at studere og engagere sig i sociale bevægelser. Disse interesser har naturligt ledt til et engagement med især de sociale, politiske og kulturelle tematikker relateret til psykedeliske substanser. Samtidig optager det ham meget hvordan man kan etablere socialt og økonomisk bæredygtige virksomheder baseret på idéer om cirkulær økonomi, decentralisering, flade strukturer og brugerinddragelse.

Kevin betragter psykedelisk dannelse som en vedvarende proces, hvor individet søger at øge sin forståelse for muligheder og udfordringer omkring psykedelika for både sig selv og samfundet generelt.