31. maj 1919 – 30. december 2016

Religionshistoriker

 

Huston Smith var en af verdens mest prominente og indflydelsesrige religionshistorikere. Smith var født og opvokset i en metodistisk missionærfamilie i Suzhou i Kina, men i en alder af 17 flyttede han til USA og færdiggjorde hans ph.d. i filosofi ved University of Chicago i 1945. I løbet af hans karriere både studerede og praktiserede han Vedanta Hinduisme, Zen Buddhisme og Sufisme, mens han stadig holdt fast i hans kristne rødder. På youtube kan man finde en længere serie med en ung Smith der underviser i verdens religioner. Der er også mange andre klip med Smith, bl.a. et hvor han fortæller om sine psykedeliske oplevelser. 

 

Smith blev interesseret i psykedelika efter at have læst Aldous Huxleys beskrivelser af sine meskalinoplevelser. Huxley anbefalede ham Timothy Leary som guide, og på nytårsdag i 1961 havde Smith så hans først psykedeliske oplevelse i Learys private domicil. På daværende tidspunkt var Smith formand formand for afdelingen for filosofi på det anerkendte universitet MIT og hans bog ‘Verdens religioner’ fra 1958 var allerede hurtigt blevet en udbredt lærebog. Selvom Smith havde undervist og skrevet om mystiske oplevelser og praktiseret en variation af metoder gennem mere end et årti, var han stadig ikke kommet tæt på den transcendente oplevelse, han havde dedikeret sit liv til at studere. 

 

Smiths første psykedeliske rejse var ærefrygtindgydende, men ikke uden problemer. Leary følte en vis skyld og var i tvivl om hvorvidt sessionen havde været en fejltagelse. Det lader dog ikke til at have været tilfældet. Smith blev hurtigt efter sessionen en del af Learys gruppe og begyndte at organisere psilocybin-sessioner for hans studerende i hans kurser om mysticisme på MIT. En ny gruppe af psykologer, teologer og præster, bestående af bl.a. Walter Houston Clark, begyndte at mødes regelmæssigt i Huston Smiths hjem på søndag aftener. Disse møder, som fandt sted over en toårig periode, var dedikeret til at diskutere de religiøse aspekter af den psykedeliske oplevelse samt psykedelikas historiske rolle. Det var dog ikke før at han deltog i “The Good Friday Experiment” at Smith ifølge ham selv havde hans første personlige møde med Gud. 

 

Smith lagde meget vægt på hvorvidt de indsigter der blev opnået under den psykedeliske kunne transformeres til vedvarende forandringer. I hans egne ord: ““Might we begin then to transform our passing illuminations into abiding light?”. For ham var det virkelig spørgsmål ikke hvorvidt psykedelika kan frembringe en religiøs oplevelse, men hvorvidt de kan lede til et religiøst liv. 

 

Smith skrev om 2016-studiet på Johns Hopkins at det beviste, at psilocybin indtaget under de rigtige omstændigheder, kan frembringe oprigtige mystiske oplevelser og at studiet “bruger videnskaben, som moderniteten stoler på, til at underminere modernitetens sekularisme. Dermed giver det håb om intet mindre end en gen-sakralisering af den naturlige og sociale verden, en åndelig genoplivning, som er vores bedste forsvar ikke blot mod sjælløshed, men også mod religiøs fanatisme. Og den gør det på trods af de uvidenskabelige fordomme, der er indbygget i vores nuværende narkotikalove.”

 

Smith var meget inspireret af Aldous Huxley, hvilket også kan ses på titlen af hans bog om psykedelikas religiøse signifikans, “Cleansing the doors of perception”, hvilket er en direkte reference til Huxleys ‘The doors of perception’.