Albert Hofman
Keystone/Hulton Archive/Getty Images

11. januar 1906 – 29. april 2008

Kemiker


Hofmann blev født i Baden i Schweiz i 1906, som den ældste af fire børn. I sin bog LSD – My Problem Child beskriver han nogle euforiske naturoplevelser han havde som barn, nogle han beskriver som afgørende for hans udvikling af en tro på en mirakuløs, kraftfuld virkelighed, som var gemt for vores dagligdags blikke.

Efter sin uddannelse som kemiker og at have skrevet sin phD-afhandling om vinbjergssneglens mavesafter fik han lejlighed til at studere ergot-svampen Claviceps purpureas egenskaber. Dette gav ham ved et tilfælde en mulighed for igen at stifte bekendtskab med barndommens oplevelse af en anden virkelighed.

Han kom under sit arbejde i laboriatoriet til at absorbere eller indånde en lille bitte smule af en substans, han havde syntetiseret ud fra ergot: LSD-25. Han følte sig rastløs og svimmel og da han lagde sig og lukkede øjnene, så han en ubrudt strøm af fantastiske billeder og kalejdoskopiske farvespil. Så var trolden ude af æsken og han besluttede sig for at prøve at indtage en større dosis den efterfølgende mandag, hvor han igen skulle på arbejde på Sandoz-laboratoriet.

 

Den mandag, d. 19. april 1943, er sidenhen er af psykedeliske entusiaster kendt og fejret som *bicycle day*. Hofmann endte nemlig med at føle sig så mærkeligt tilpas efter at have indtaget hvad han troede var en meget beskeden dosis (250 mikrogram), at han valgte at tage cyklen hjem. I dag ved man at 250 mikrogram er en ret stærk dosis, og Hofmann endte da også med at frygte alvorligt for sit helbred, da han i sit hjem havde særdeles skræmmende og overvældende oplevelser. Da lægen kom, kunne han dog berolige Hofmann med at alt – fysiologisk set – var i den skønneste orden.

Han kom sig hurtigt ovenpå oplevelsen og LSD-25 blev snart efter introduceret til forskere inden for psykiatrien, først som et middel til at studere psykotiske tilstande, men med tiden blev det åbenlyst, at det også havde et terapeutisk potentiale. Hofmann fortsatte med at arbejde med de psykoaktive substanser, og var den første til at syntetisere det aktive stof i “magiske svampe”, psilocybin, samt i Morning glory-slyngplanten – det LSD-lignende stof LSA (lysergsyreamid). Han var særdeles optimistisk i forhold til LSD’s potentiale til at hjælpe menneskeheden mod mere samhørighed med naturen og tilværelsen som sådan:

“I share the belief of many of my contemporaries that the spiritual crisis pervading all
spheres of Western industrial society can be remedied only by a change in our world
view. We shall have to shift from the materialistic, dualistic belief that people and their
environment are separate, toward a new consciousness of an all-encompassing reality,
which embraces the experiencing ego, a reality in which people feel their oneness with
animate nature and all of creation.” (LSD, my problem child)

Han var imidlertid ikke i enig i den frembrusende måde som bl.a. Timothy Leary og andre “markedsførte” psykedelika som en katalysator for ungdomsoprøret i 60’erne. Hans håb var, at der kunne oprettes en slags spirituelle centre, hvor mennesker, som følte behovet for at udforske deres egen bevidsthed, kunne gøre dette under sikre forhold.