Her på siden kan du finde en introduktion til de mest grundlæggende koncepter og begreber relateret til psykedelika. 
Har du selv lyst til at bidrage med tilføjelser eller rettelser? Så er du meget velkommen til at kontakte os på kontakt@psykedeliskdannelse.dk

Integration

Integration kan bredt betegnes som en proces, hvormed den psykedeliske oplevelse forbindes til den bredere eksistens. Denne proces kan både omhandle forandringer i det enkelte individs liv samt mere kollektiv eller samfundsmæssig omskabelse. Integrationsprocessen tager sig meget forskelligt ud, men indbefatter ofte et forsøg på at omsætte og indflette indsigter, perspektiver og/eller måder at opleve og være på fra den psykedelisk påvirkede bevidsthed over i den ikke psykedelisk påvirkede bevidsthed og på denne måde bygge bro mellem det levede, daglige liv og den psykedeliske oplevelse. Integration må derfor anses som en helt central bestanddel i realiseringen af psykedeliske substansers terapeutiske potentiale. Mange oplever, at integrationsprocessen kræver vedholdende handling, dedikation, tålmodighed og tid, og at dette arbejde kan støttes gennem samtaler og samvær med andre, indstiftelse af nye vaner og ved at skabe konkrete forandringer i ens hverdag.

Hver enkel gør klogest i løbende at skabe sin individuelle integrationspraksis, forsøge at lære sine egne behov og udfordringer at kende og tilpasse integrationsaktiviteter herefter. Når det er sagt, så følger her en liste med forslag til konkrete aktiviteter, som andre har fundet nyttige: meditation, vejrtrækningsøvelser, at skrive dagbog, at udtrykke sig gennem kunst, film, musik eller andre kreative udtryksformer, at komme i kontakt med kroppen via eksempelvis dans, yoga, vinterbadning eller kampsport, at være i naturen, at lytte til musik, at læse om filosofi, psykologi og religion, at deltage i kollektive integrationsaktiviteter såsom integrationscirkler og sociale arrangementer med andre psykedelika-bekendte, at dedikere tid til at tænke tilbage på tidligere på tidligere psykedeliske oplevelser, at skabe en ny vane, samt at tale med andre forstående mennesker om ens oplevelser. I Danmark er det derudover efterhånden blevet relativt populært at opsøge en psykolog eller psykoterapeut som beskæftiger sig med psykedeliske integrationsarbejde. Disse er åbne for at snakke om psykedeliske oplevelser og kan assistere i at lave mening af dem.

Integrationsprocessen kan igangsættes allerede inden, man indtager psykedelika gennem forberedelse og eventuel fastsættelse af en intention for indtagelsen. Nogen oplever desuden at man gennem grundig forberedelse kan hjælpe integrationsarbejdet i tiden efter den psykedeliske oplevelse.

Ressourcer

Integrationscirkel

En integrationscirkel, og lejlighedsvis benævnt en ‘delecirkel’ er en struktureret gruppesamtale, hvor man gennem deling og fortolkning af personlige erfaringer og oplevelser, lyttende støtte, og mellemmenneskelig forståelse forsøger at skabe et trygt fælles rum for at understøtte integration af psykedeliske oplevelser. Integrationscirkler kan variere en smule i format og facon, men består som oftest i en kort fælles aktivitet guidet af en facilitator, hvorefter hver enkel deltager indbydes til at tale om deres psykedeliske oplevelse(r), deres generelle tilstand, eller hvad end de ellers måtte have på hjerte, mens resten af cirklens deltagere blot lytter. Nogle gange afsluttes integrationscirklen med en åben diskussion, hvor de deltagende kan respondere på dét, der blev delt, dog altid med en finfølt sensitivitet for ikke at overtage eller konkludere på andres oplevelser, men snarere udtrykke hvad de andres ord igangsatte hos én selv. Det er meget forskelligt fra cirkel til cirkel, hvorvidt og i hvilken grad facilitatoren kommenterer og tolker på de deltagendes oplevelser. I terapeutiske eller shamanistiske kontekster vil facilitatoren ofte indtage en mere aktiv rolle der hjælper de deltagende med at skabe betydning og mening, mens frivilligt initierede og faciliterede cirkler generelt er mere åbent styret af alle de deltagende.

Integrationscirkler afholdes ofte i forbindelse med ceremonier og retræter umiddelbart efter den psykedeliske oplevelse som en måde at bygge bro mellem ceremonien og hverdagen. Der findes desuden integrationscirkler og fællesskaber uden tilknytning til bestemte kontekster, hvor mennesker mødes på tværs af psykedeliske substanser, metoder og præferencer for at udveksle erfaringer. Mange oplever, at deltagelse i en integrationscirkel er en vigtig brik i at forstå, huske og gøre brug af dine oplevelser, og at dét at tale med og lytte på andre, der har haft lignende oplevelser, kan være behjælpeligt for både at bearbejde svære oplevelser, ikke at føle sig alene og forvirret, men også for at finde inspiration og styrke til at skabe positive forandringer i ens liv.

Nuværende kan der henvises til Copenhagen Psychedelic Integration Community (CPIC), Psykedelisk Samfund København samt Integration Circles hos Psychedelic Society UK, som alle udbyder fremragende månedlige cirkler drevet af frivillige ildsjæle og donationsbåret deltagelse.

En af Cepdas kernemålsætninger er at sprede uddannelse samt at skabe bæredygtige sociale fællesskaber. Derfor udbyder vi gennem Cepda både workshops i integrations- og delingscirkler og støtter individer der gerne vil starte deres egne cirkler med råd, vejledning og kapital. Tag kontakt eller følg Cepda på Facebook og Instagram, hvis du ønsker at høre mere herom.

Ressourcer
‘How to start a psychedelic integration circle’ (præsentation)
‘A Guide to Starting a Community Psychedelic Integration Circle’ (artikel)

Integrationsterapi

Integrationsterapi er det terapeutiske arbejde med følelser, stemninger, tanker og sansninger efter en oplevelse i ændret bevidsthedstilstand ved indtag af psykedelika. Det er processen hvor man udforsker og er nysgerrig på de indsigter der kommer under en psykedelisk oplevelse.

Alle fornemmelser, følelser og tanker der kommer via en psykedelisk oplevelse kan være meningsfuld for ens personlige rejse, og ”integration” handler om at etablere et rum, hvor man kan skabe mening af alt det man har oplevet, og herigennem øge potentialet for den personlige transformation som psykedelika tilbyder.

Ved integrationsterapi starter man ofte med at dvæle ved oplevelsen, komme i dybden med de forskellige stemninger, åbenbaringer, billeder, personer eller andet der kom op under den psykedeliske oplevelse, så man får grebet fat i det meningsfulde og holder det levende så længe som muligt.

Her er det også vigtigt at forstå, at psykedeliske oplevelser udfolder sig over tid. Det er ikke kun mens man er under indflydelse af det aktive stof, at man lærer nyt om sig selv. Det er dybe lag i ens selv man kommer i kontakt med under en ændret bevidsthedstilstand, og det kan tage tid at komme igennem lagene og forstå budskabet der bliver givet.

Nogle gange kan det være fristende at ignorere det materiale der kommer op under en psykedelisk oplevelse eller skubbe det væk. Andre gange kan vi opdage at glemme oplevelsen efter lidt tid, ligesom at glemme en drøm hvis vi ikke skriver den ned når vi vågner. Men øget selvforståelse, heling og ægte, vedvarende transformation i vores levede liv kræver at vi engagerer os i det psykedeliske materiale og arbejder hårdt med det. Forandring sker ikke af sig selv.

Integrationsterapeuter

Integrationsterapeuter arbejder forskelligt. Et integrationsforløb kan eksempelvis inkludere arbejde med kroppen, visuel kunst, musik, jungiansk psykologi, eksistentialistisk psykologi, mindfulness, og skadesreduktions praksisser. Integrationsterapeuters uddannelse indenfor feltet er også forskellig. På trods af forskellige retninger, filosofier og tilgange arbejder de fleste integrationsterapeuter ud fra en “skadesreducerende” forståelsesramme. Det vil grundlæggende sige, at de forsøger at møde klienten på en nysgerrig, ikke-dømmende facon, hvor klientens ønsker, behov og mål er i centrum. For at finde den rette integrationsterapeut til dig, kan det være en god idé at spørge ind til hvordan terapeuten arbejder og deres erfaring med feltet. Det er vigtigt at du føler dig tryg og i gode, kompetente hænder. 

Ressourcer
Psychedelic Harm Reduction and Integration: A Transtheoretical Model for Clinical Practice

MAPS

MAPS er en forkortelse for Multidisciplinary Association for Psychedelic Studies og er den måske mest kendte organisation inden for psykedelika. MAPS er en non-profit som blev grundlagt i 1986 af Rick Doblin der stadig er adminstrerende direktør. Organisationen er især kendt for dens studier med MDMA for post-traumatisk stress-syndrom, hvilke har vist meget lovende resultater og bidraget til en generel afstigmatisering af psykedelisk substanser. MAPS begrænser sig ikke til forskning men har også flere politiske og kulturelle elementer som fx. deres fortalervirksomhed for afkriminalisering og deres skadesreduktions-projekt Zendo Project. 
De individer, der beskæftiger sig professionelt med MDMA-assisteret psykoterapi i Danmark, anvender oftest MAPS’ protokol for det. 

Ressourcer
MAPS’ hjemmeside
Ted Talk af Rick Doblin
Protokol for MDMA-assisteret psykoterapi udarbejdet af MAPS

Psykedelisk terapi

Psykedelisk terapi, undertiden benævnt psykedelika-assisteret psykoterapi, er en eksperimentel behandlingsform udviklet i 1950-60’erne i USA, særligt i regi af LSD behandlinger mod alkoholafhængighed. Den psykedeliske terapi startede i 1950’erne efter den schweiziske kemiker Albert Hoffmann i 1943 opfandt LSD og i 1958 isolerede stoffet psilocybin. Begge stoffer blev dengang solgt som psykiatrisk medicin af det schweiziske medicinalfirma Sandoz. Tusindvis af patienter fik i perioden 1950-70 psykiatrisk behandling med LSD, og der blev publiceret over 2000 artikler i faglige tidsskrifter om disse behandlinger. Men efter den amerikanske regering i 1973 startede sin “war on drugs”, blev behandlingerne og den omfattende forskning stoppet brat i næsten alle lande. Pausen varede i næsten 30 år, hvor psykedelisk terapi forsvandt ud af den psykiatriske og psykologiske faglitteratur og næsten de facto blev glemt. Mange mener, at en anden stor årsag til psykedelikas forsvinden fra klinisk var, at psykedelisk terapi er en relativt krævende behandlingsform i forhold til anden psykiatrisk medicin.

Fra cirka 2000 startede forskningen dog igen og antallet af årligt publicerede videnskabelige artikler (og kliniske afprøvninger) er siden da vokset nærmest eksponentielt. Man undersøger nu muligheden for at behandle svær depression, PTSD, angst, OCD, spiseforstyrrelser, afhængigheder og psykoser med psykedelisk koterapi. Til behandlingerne forsøger man sig bl.a. med brug af psilocybin, MDMA, ketamin, LSD og DMT. I behandlingen anvendes der et psykedelikum i høj dosis med det formål at frembringe en højdepunktsoplevelse (også benævnt ‘Peak experience’). Behandlingen gives under empatisk vågning af en eller to fagpersoner med indgående kendskab til stoffets virkning og transpersonlig psykologi, og bør desuden flankeres af før- og eftersamtaler med henblik på grundig forberedelse og integration af oplevelsen. Sindsstemning og omgivelser spiller en rolle for risici og virkning, hvorfor behandlingen bør foregå under iagttagelse af dette, og der er mere eller mindre konsensus om at musik bør indgå i behandlingen blandt andet som støtte og strukturering af oplevelsen. Det er et udbredt mantra i psykedelisk terapi at indtage et åbent og ikke-dømmende mindset ofte formuleret i vendingen trust, let go, and be open.

Langt de fleste nutidige forskere arbejder ud fra den antagelse, at behandlingsresultaterne opnås ved at man kombinerer den psykedeliske medicin med en specialiseret form for psykoterapi. Processen indledes med, at patienten / klienten bliver grundigt psykisk forberedt til den psykedeliske oplevelse og får præciseret sin målsætning for terapien. Lige så vigtigt er, at de psykologiske indsigter opnået under den psykedeliske session efterfølgende bliver bearbejdet for at kunne rodfæstes i klientens daglige tilværelse (denne proces betegnes “integration”). 

De lovende resultater med psykedelisk psykoterapi har tiltrukket investeringer af et flercifret milliardbeløb til udvikling af fremtidige former for psykedelisk medicin og terapi. Mange betragter psykedelisk medicin som en af de største innovationer inden for psykiatrien i de sidste 50 år.

Ressourcer:

Ted Talk – Rick Doblin The future of psychedelic-assisted psychotherapy
Passie, T. Psycholytic and psychedelic therapy research 1931-1995: a complete international bibliography (Laurentius Publishers (Hannover), 1997).
Osmond, H. A Review of the Clinical Effects of Psychotomimetic Agents 1957).
Richards, W. (2015) Sacred knowledge

Psykolytisk terapi

Psykolytisk terapi er en eksperimentel behandlingsform udviklet i 1950-60’erne i Europa med afsæt i psykodynamisk psykoterapi. I modsætning til psykedelisk terapi anvendes lave til moderate doser af et psykedelikum med det formål at lysere, det vil sige løsne eller opløse psyken, underforstået psykologiske forsvarsmekanismer, for derved at gøre indre konflikter og underbevidst materiale tilgængeligt. Den lavere dosis hensætter personen i en drømmelignende tilstand, men med bevaret klarhed og evne til indgå i dialog med en terapeut. Det er således en behandlingsform, hvor det psykedeliske stof anvendes som et bindeled og redskab for terapeuten til at opnå dybere og mere effektiv terapi. I forskningsregi pågår fase 3 forsøg med psykolytisk terapi i form af MDMA-assisteret terapi til behandling af post-traumatisk stress syndrom.

Ressourcer
Stanislav Grof (1975) LSD Psychotherapy
Passie, T. Psycholytic and psychedelic therapy research 1931-1995: a complete international bibliography (Laurentius Publishers (Hannover), 1997).
Leuner, H. PSYCHOLYTIC THERAPY IN REHABILITATION: RESULTS AND CASE STUDIES. Psychotherapy and Psychosomatics (1967).
Mitchell, J. M. et al. MDMA-assisted therapy for severe PTSD: a randomized, double-blind, placebo-controlled phase 3 study. Nat Med (2021).

Shamanisme

Shamanisme er et begreb, der bruges om forskellige former for religiøs praksis, der involverer kommunikation med ånder og ånderejser gennem alternative bevidsthedstilstande med varierende formål såsom at helbrede eller påføre skade, skabe lykkebringende jagt, indvirke på naturen og andre levende væsener, beskytte, opdyrke og styrke fællesskabet, og/eller hjælpe folk med at passere gennem liv og død.

Nogle forskere begrænser deres brug af betegnelsen til én særlig form for religiøs overbevisning og praksis blandt Tungusisk talende jægersamler samfund, i det østlige Sibirien, hvor man brugte ordet šamán til at henvise til de særevnede personer, der mestrede alternative bevidsthedstilstande og herigennem kunne skabe kontakt med åndeverdenen. Begrebet forbindes desuden ofte med religionshistorikeren, Mircea Eliade, og hans definition af shamanisme som ”arkaiske ekstase-teknikker”, der alle har udviklet sig med rødder i den sibiriske shamanisme og herefter spredt sig videre i Asien, Nord og Syd Amerika. Andre forskere bruger begrebet til at henvise til et mangefold af religiøse praksisser og/eller systemer, der deler universelle karakteristika såsom troen på og inddragelse af ånder i helbredelse, konflikt, og samfundsopbyggelse, samt tilstedeværelsen af en udvalgt facilitator (en shaman), der er i kontakt med ånderne og kan mediere disses indgriben til resten af samfundet. Samlet set, kan shamanisme derfor både betegne ét samlet trossamfund og enkelte, særegne teknikker der benyttes til at genere og navigere i alternative bevidsthedstilstande.

Der er stor kulturel forskel på hvilke teknikker shamaner bruger til at inducere disse alternative bevidsthedstilstande og etablere kontakt til åndeverdenen. Faste, trance-dans, musik, søvndeprivation, meditation og indtagelsen af psykedeliske substanser er nogle af de mest anvendte metoder. Sidstnævnte står særligt centralt i central og sydamerikansk shamanisme.

I New Age fællesskaber anses shamanisme ofte som en vej til selvudvikling og spirituel opvågning. Snarere end at beslægte sig med shamanisme i sin traditionelle forstand, er dette er en form for neoshamanisme, det vil sige en ny shamanisme, hvor shamanistiske elementer og praksisser fra forskellige oprindelige folk sammensættes uafhængigt og fortolkes kreativt efter personligt behov – dette ikke altid med respekt eller blik for deres oprindelige kontekst og betydning.

(Psyko)spirituelle kriser

“Deep unspeakable suffering may well be called a baptism, a regeneration, the initiation into a new state.” – May Ann Evans

Begrebet (psyko)spirituelle kriser eller ‘spiritual emergencies’ blev udviklet af Stanislav Grof, der i sit arbejde med LSD psykoterapi og holotropisk åndedrætsterapi, opdagede hvordan kriserne som hans patienter gennemgik ofte mindede om psykopatologier. Grofs tilgang var dog ikke at indlægge patienterne eller ordinere psykofarmaka – i stedet arbejde han med patientens tilstande og hjalp dem med at skabe forståelse for dem. Processen der startede under LSD terapien, fandt ikke altid en afslutning under i terapi sessionen, hvilket medførte at processen fortsatte i tiden efter. 
En (psyko)spirituelle krise er en personlig krise, hvor individet oplever store ændringer i dets værdi- og meningssystem. Spirituelle oplevelser og erfaringer af forandrede bevidsthedstilstande, kan udfordre og opløse individets værdi- og meningssystem, herunder deres identitet, verdensforståelse, tro, ambitioner mv. En sådan krise kan efterlade individet forvirret, og dermed forstyrre deres psykologiske og sociale funktion og velbefindende. Krisen kan starte som følge af en; eksistentiel krise, nærdødsoplevelse, kundalinirejsning, mystiske oplevelser, psykedeliske erfaringer, spirituel praksis mv. 

Krisen kan bl.a. bidrage til positiv udvikling gennem integrationsprocessen, som ofte med gavnlig effekt kan foregå i ledsagelse af en integrationsterapeut, der kan hjælp med at skabe mening af oplevelsen. Det terapeutiske arbejde kan hjælpe med at få bygget bro imellem det gamle værdi- og meningssystem, og det nye, som der opstår ud af oplevelsen, indsigterne og den efterfølgende krise. 

Krise kommer af det oldgræske krisis hvilket kan oversættes til ‘vendepunkt’. Samme dobbeltbetydning gør sig gældende i det kinesiske skrifttegn for krise som både betyder ‘fare’ og ‘mulighed’. Krisen kan altså forstås som vendepunkt der, afhængigt af dens håndtering, kan bidrage til individets udvikling i positiv eller negativ retning. 

Ressourcer:
Center for Spiritual Emergence 
Klaus Gormsen (1996) Ekstasens nødvendighed
Stanislav og Christina Grof (1989) Spiritual Emergency – When Personal Transformation Becomes a Crisis
Jules Evans (2019) Breaking Open: Finding a Way Through Spiritual Emergencies
Christina Grof (1992) The Stormy Search for the Self – A Guide to Personal Growth Through Transformation Crisis (Dansk: Psykiske kriser – Personlige udvikling gennem kriser oversat af Jørgen Lumbye)
Pema Chödrön (2001) The places that scare you 
Jack Kornfield (2000) After the Ecstasy, the Laundry
Ken Wilber (1980) The Atman Project

 

Tripsitter

En tripsitter (makker, jordforbindelse, ledsager, guide) er en upåvirket person som er tilstede mens en anden person er under indflydelse af en psykedelisk substans. Tripsitteren tager sig af “den rejsendes” fysiske (hjælper på toilet, henter vand osv.) og interpersonelle (holder i hånd, kommer med betryggende udsagn o.lign.) behov under sessionen.
En tripsitter kan have gavn af selv at have erfaring med psykedeliske oplevelser samt et indgående kendskab til det spektrum af forskellige oplevelser, psykedeliske substanser kan fremkalde. Det kan især vise sig nyttigt at have forberedt sig grundigt på hvordan man håndterer en udfordrende oplevelse hos den rejsende. Her gør grundlæggende menneskelige kvaliteter som rummelighed, medfølelse, åbenhed og tillid sig gældende. MAPS’ skadesreduktions-projekt Zendo Project har defineret 4 søjler for at imødekomme udfordrende oplevelser:
1) At skabe et sikkert rum
2) At sidde, ikke guide
3) Tal igennem, ikke ned
4) Udfordrende, ikke dårlig.

Ressourcer: 

https://zendoproject.org  
https://www.tripsitters.org 
https://www.erowid.org/psychoactives/guides/guides_article2.shtml 
R. Coleman (2017) Psychedelic Psychotherapy  
James Fadiman (2011) The Psychedelic Explorer’s Guide Myron 
J. Stolaroff (2004) The Secret Chief Revealed