Nedenfor fremgår betingelserne for at indgå en abonnementsordning mellem Center for Psykedelisk Dannelse og en fysisk person, der ønsker medlemskab af organisationen, og på hvilke vilkår en sådan ordning bliver indgået.
Ved abonnementet mellem medlemmet og organisationen forstås en abonnementsordning, hvor medlemmet automatisk betaler og fornyer sit medlemskab af organisationen. Abonnementet faktureres årligt og betales forud.
Betaling
Ved oprettelse af abonnement hos Center for Psykedelisk Dannelse accepterer medlemmet, at der oprettes en betalingsaftale, og at Center for Psykedelisk Dannelse trækker betalingen automatisk fra medlemmets betalingskort.
Center for Psykedelisk Dannelse fornyer abonnementet og trækker beløbet fra medlemmets betalingskort den første bankdag efter nytår. Abonnementsperioden løber fra det tidspunkt, hvor Center for Psykedelisk Dannelse modtager den første betaling fra medlemmet og det resterende af indeværende år.
Medlemmet skal sikre, at der er penge på betalingskortet forinden den automatiske betaling sker.
Hvis betalingen og dermed fornyelsen af abonnementet fejler (kort udløbet, inddraget eller lign.) orienteres medlemmet herom via e-mail. Derefter har medlemmet 8 dage til at gennemføre betalingen, før Center for Psykedelisk Dannelse spærrer for brugen af abonnementet, dvs. suspenderer medlemskabet indtil betaling er sket. I e-mailen vil der blive oplyst, hvordan medlemmet gennemfører betalingen ved at angive nye betalingsoplysninger og dermed bliver i stand til at fortsætte abonnementet.
Kvittering
Abonnementet gælder for det resterende af indeværende år, og ved fremtidig fornyelse for ét år ad gangen. Center for Psykedelisk Dannelse trækker automatisk abonnementsbetaling, indtil medlemmet opsiger abonnementet. Medlemmet får en kvittering på alle betalinger sendt via e-mail samt en kvittering på indgåelsen af selve abonnementet ved første betaling.
Ændring af abonnement
Medlemmet kan til enhver tid opsige eller ændre abonnementet. Sker dette, ophører abonnementet, og den hermed forbundne årlige fakturering. Ved opsigelse/udmeldelse tilbagebetaler Center for Psykedelisk Dannelse ikke kontingent for indeværende kalenderår. Hvis medlemmet ønsker at fortsætte med sit medlemskab skal der på ny oprettes en abonnementsordning.
Hvis medlemmet skifter kort eller af anden årsag ønsker at ændre oplysningerne, der er tilknyttet medlemmets betalingskort, kan dette gøres over hjemmesiden på medlemmet profilside. Her fremgår alle oplysninger, der er tilknyttet abonnementet.