Psykolytisk terapi er en eksperimentel behandlingsform udviklet i 1950-60’erne i Europa med afsæt i psykodynamisk psykoterapi. I modsætning til psykedelisk terapi anvendes lave til moderate doser af et psykedelikum med det formål at lysere, det vil sige løsne eller opløse psyken, underforstået psykologiske forsvarsmekanismer, for derved at gøre indre konflikter og underbevidst materiale tilgængeligt. 

Den lavere dosis hensætter personen i en drømmelignende tilstand, men med bevaret klarhed og evne til indgå i dialog med en terapeut. Det er således en behandlingsform, hvor det psykedeliske stof anvendes som et bindeled og redskab for terapeuten til at opnå dybere og mere effektiv terapi. I forskningsregi pågår fase 3 forsøg med psykolytisk terapi i form af MDMA-assisteret terapi til behandling af post-traumatisk stress syndrom.

Ressourcer

  • Stanislav Grof (1975) LSD Psychotherapy
  • Passie, T. Psycholytic and psychedelic therapy research 1931-1995: a complete international bibliography (Laurentius Publishers (Hannover), 1997).
  • Leuner, H. PSYCHOLYTIC THERAPY IN REHABILITATION: RESULTS AND CASE STUDIES. Psychotherapy and Psychosomatics (1967).
  • Mitchell, J. M. et al. “MDMA-assisted therapy for severe PTSD: a randomized, double-blind, placebo-controlled phase 3 study”. Nat Med (2021).